Fra design til produktionFra skov til møbel

Vi rådgiver og produktionsmodner i samarbejde med danske og internationale designere. Vi producerer eksklusive møbler, skabt af passionerede håndværkere med en klar ambition: at kombinere de bedste danske snedkertraditioner med både moderne og klassisk interiøræstetik.


Vores kærlighed til træ og kompromisløse fokus på kvalitet er gennemgående i hele processen – fra de første skitser til den sidste håndpolering i snedkerværkstedet.

Vores filosofi hviler på to grundpiller: at fremhæve træets naturlige skønhed og egenskaber samt at skabe møbler, der kan gå i arv i generationer.

Træ er ikke blot et materiale for os – det er en kilde til inspiration. Processen med at transformere et smukt gammelt egetræ til et møbel er både fascinerende og meningsfuld. Vi arbejder dedikeret på at bevare og fremhæve træets unikke karakteristika, så hvert møbel får sit eget særpræg.

Hele vores produktion foregår i Danmark. Vi anvender kun nøje udvalgte materialer af højeste kvalitet. Alt vores træ er certificeret fra bæredygtig skovdrift. Det betyder blandt andet, at der ikke kan fældes mere træ, end der plantes. På den måde sikrer vi ikke kun en markant Co2 besparelse, men også at der er træ til fremtidige generationer.
Et fældet egetræ har vokset i skoven i op til 150-200 år. For os er det en selvfølge at håndtere egetræet med stor respekt. Når du har et lækkert spisebord stående, har det allerede levet mindst 150 år. Det er da værd at tænke over.
Alle vores møbler færdiggøres i hånden af erfarne snedkere. Denne præcision og dedikation sikrer, at hvert møbel er af højeste kvalitet og skabt til at holde i generationer.

Kravene til certificering af produkter stiger.
Uanset om det er EUDR, FSC, eller noget helt tredje. Kan vi hjælpe jer med de vigtigste certificeringer.

Det er os en selvfølge at bruge certificerede materialer, købe grøn strøm, genanvende procesvarme og minimere forbrug generelt.

Kontakt os nu

Moderne møbelfabrik i Vestjylland

Et lille møbelmekka syd for Limfjorden


I 1969 startede Svend Daasbjerg, møbelfabrikken, SD Møbler. Sidenhen er den gået i arv.
Nu er det børnebørnene, Laila Daasbjerg Lund og Allan Daasbjerg Drewes, som har overtaget firmaet, og skiftet navn til Indretningsfabrikken og ændret en smule i konceptet.

Selvom der er sket små ændringer i firmaet siden overtagelsen, så er God kvalitet og godt håndværk stadigvæk nøglesætningen og ligger dybt i firmaets DNA.

Vi er stolte over at producere for nogle af landets mest krævende og kvalitetsbevidste kunder.

Indretningsfabrikken råder over en topmoderne maskinpark med både 3-akset og 5-akset CNC maskiner. Maskiner der gør os i stand til at levere kontinuerlig høj kvalitet og en kosteffektiv produktion.

Snedkeri, polstring og smedearbejde

Træ er vores absolutte kernekompetence, men vi har et hav af forskellige leverandører som hver især er eksperter indenfor deres områder, såsom læder, glas, metal og laminater.


Vi kan stort set lave alt indenfor: Snedkeri, polstring og smedearbejde. Opgaver udover dette får vi løst i vores netværk af samarbejdspartnere. Dermed har du som kunde mulighed for at få fuld medbestemmelse i designet af hvert enkelt stykke møbel du bestiller hos os.

Se vores referencer